HISTORIE
Redningsmedailleselskabet blev stiftet af en gruppe mænd, som mødtes på Vrodroffslund på Frederiksberg den 9. august 1884 og aftalte at stifte selskabet pr. den 7. september 1884 på Dronning Louise af Hessen-Kassels fødselsdag ( dronning til Christian den 9).
De stiftende medlemmer var Krigsassesor J. E. Svane, pensioneret Overpolitibetjent Christian Møller, Kjøbmand I.P.Krausøe, Stabssergent F.C.F. Reimer og Overskibsmineur C.G. Sandberg.
Selskabet blev blandt andet stiftet for at kunne hjælpe enker og redningspersoner, som kom i nød i kraft af, at der var fortaget en redningsaktion, hvor personen måske mistede evnen til at arbejde eller i værste tilfælde livet.
Selskabet har haft kongelig protektor siden den 9. december 1902 hvor Prinsesse Marie blev den første og var dette indtil hun døde i 1909, herefter blev Kong Frederik den Ottende Protektor fra den 17. januar 1912 og vi har siden haft den glæde at have Christian den tiende, Frederik den niende og derefter Hendes Majestæt Dronning Margrethe den II af Danmark.
